r/dkfinance Dec 29 '20

/r/dkfinance Sticky: Læs før du poster! - Ofte stillede spørgsmål & links

Upvotes

Velkommen til /r/dkfinance,

Denne tråd vil løbende blive opdateret med de mest stillede spørgsmål og brugbare links. Man opfordres derfor til at læse denne post, før man selv stiller et spørgsmål på /r/dkfinance.

Ofte stillede spørgsmål

  • Er det rigtigt, at aktier kun går op, og at man kun kan tjene penge på aktiemarkedet?
    Nej! Hermed en advarsel til alle nye investorer. Før du investerer i aktiemarkedet eller enkeltaktier bør du undersøge den risiko, du påtager dig. Aktiemarkedet har haft perioder, hvor det over en periode på hele 15 år, har givet et negativt afkast. Der er desuden ingen garanti for, at den historiske læresætning om, at aktier altid går op, også gælder fremover. Der findes typisk ikke hurtige gevinster, hvor man ikke påtager sig en enorm risiko. Har man enkeltaktier, påtager man sig en meget stor risiko for at miste de investerede midler.
  • Jeg er helt ny. Hvordan kommer jeg i gang?
    Det kan anbefales, at man læser en masse om emnet, før man går i gang. Der findes mange gode ressourcer om investeringer ifa. bøger, blogs, Youtube-videoer, mv. Det kan eksempelvis være en god ide at læse om risikoprofiler, populære investeringsstrategier samt beskatning.
  • Jeg er klar til at købe min første aktie. Hvordan gør jeg helt praktisk?
    De fleste handler aktier gennem deres foretrukne bank eller alternativt en dedikeret handelsplatform, hvoraf de mest populære i Danmark er Nordnet og Saxobank. For at komme i gang skal du bede din bank om adgang til at handle med aktier, eller også skal du oprette dig på en handelsplatform og herefter overføre penge til den. Vær altid opmærksom på at undersøge priser og vilkår.
  • Mange taler om en månedsopsparing - hvad er det?
    En månedsopsparing er en populær måde at investere på platformen Nordnet. Her kan man opsætte en månedsopsparing, som automatisk investerer et beløb (eksempelvis 3.000 kr.) hver måned kurtagefrit. Vær opmærksom på at man stadig betaler en række gebyrer til selve den ETF eller investeringsforening, som man køber ved at bruge månedsopsparingen. Alle gebyrer er dog inkluderet i investeringsforeningens eller ETFens ÅOP.
  • Eksempel* på en månedsopsparing med investeringsforeninger:
    • 80% Danske Inv Global Indeks, kl DKK d
    • 20% Sparindex INDEX Emerging Markets (SPIEMIKL)
  • Eksempel* på en månedsopsparing med ETF'er og lave omkostninger:
    • 65% iShares Core MSCI World UCITS ETF (Acc) (EUNL)
    • 15% iShares MSCI World Small Cap UCITS ETF USD (Acc) (IUSN)
    • 20% iShares Core MSCI EM IMI UCITS ETF USD (Acc) (IS3N)
  • Hvad er en aktiesparekonto (forkortet ASK)?
    En ASK er et specielt depot, hvor afkast årligt lagerbeskattes med 17%. Lagerbeskatning betyder, at overskuddet (gevinst - tab) på ASK årligt beskattes med 17%. Herefter sender banken en opkrævning på skatten. Det er valgfrit, om man vil betale skatten ved at sælge papirer eller overføre frie midler til kontoen. Hvis man har underskud på kontoen skal man ikke betale skat og tabet “gemmes” til næste år. I 2022 kan der indsættes 103.500 kr på en ASK. Skatten kan overføres udover de 103.500 kr. Man kan oprette en ASK hos mange banker eller hos Saxobank eller Nordnet.
  • Hvad er en Exchange Traded Fund (forkortet ETF)?
    ETF’er kan være et godt og ikke mindst billigere alternativ til de traditionelle investeringsløsninger, som bankerne udbyder. En ETF er en fællesbetegnelse for fonde, der handles på børsen på samme vis som en aktie. Fondene er typisk investeret i enten aktier eller obligationer. De kan også være investeret i råvarer, ejendomme, kapitalfonde mv. En ETF minder i sin opbygning meget om en dansk investeringsforening. En ETF er dog oftest væsentlig billigere i løbende omkostninger (ÅOP), og så er den gennemsnitlige forskel mellem købs- og salgspris (det kaldes også spread) som regel også mindre. Altså sparer du både penge, når du handler og i hele perioden, hvor du ejer ETF’en. Mange ETF’er er såkaldte ”passive” eller ”indeksbaserede”, men behøves ikke at være det. At de har en passiv strategi betyder, at de følger bestemte markeder eller investeringstilgange, men ikke forsøger at slå markedet. Eksempelvis kan du købe en ETF, der følger de amerikanske aktier i S&P 500 indekset eller vækstmarkederne i MSCI Emerging markets. Du kan også vælge aktier i bestemte brancher, obligationer med en bestemt kreditkvalitet eller aktier, der er udvalgt efter, hvor kursstabile de er, om de udbetaler meget udbytte eller hvor store/små selskaberne er.Mulighederne er næsten uanede og giver dermed investorerne mulighed for at opbygge en portefølje med fokus på allokeringen (fordelingen mellem forskellige typer af aktier og obligationer), som for de fleste er den vigtigste faktor i forhold til afkastmuligheder og risiko.
  • Hvilke Exchange Traded Funds (ETF’er) er på positivlisten?
    ETF’er på SKATs positivliste lagerbeskattes med samme skattesats som aktier. Er en ETF ikke på denne liste beskattes den som kapitalindkomst, og skatten kan derfor ende med at blive højere. Listen over godkendte ETF'er kan findes her: https://skat.dk/erhverv/ekapital/vaerdipapirer/beviser-og-aktier-i-investeringsforeninger-og-selskaber-ifpa

* De eksempler, der benyttes under ofte stillede spørgsmål, skal ikke ses som en anbefaling eller opfordring til køb. Lav altid din egen research før du investerer.


r/dkfinance 18h ago

Privatøkonomi Jeg vil egentlig bare gerne sikre min partner

Upvotes

Hej orakler!

Jeg skriver til jer for at få jeres ærlige input på min situation og om jeg er komplet idiot.

Situationen er denne:

Min partner og jeg har været sammen i 16 år. Hun er det bedste, jeg overhovedet ved. Vi bor i en andelsbolig, som vi købte for 10 år siden sammen.

Min partner er i fleksjob og har derfor en mildt sagt sparsom indtægt. Hun kommer fra en baggrund uden nogen form for økonomisk stabilitet og støtte, som hun selv har kæmpet hårdt for at vende for sig selv og sit liv. Hun har fx betalt sin studiegæld på 200k+ af på få år og insisterede på at gøre det selv uden min hjælp. Simpelthen ved at betale alt af, hun kunne.

Jeg kommer fra det modsatte. Forældre med en formue på 15 mio., sikkerhedsnet osv. osv. Min løn er derudover 5 gange højere end hendes. I mit hoved er begges vores indtægter fælles penge.

Nu er der sket det, at jeg har arvet mange penge. Nok til at købe os drømmehuset. Jeg VED at min kæreste vil insistere på at hun skal have færre penge til rådighed om måneden til fjol og spas, fordi hun vil have det skidt med ikke at have bidraget direkte. Den del skal jeg nok få hende til at droppe, for hun fortener hele verden.

Mit spørgsmål til jer er, hvordan jeg allerbedst sikrer hende. Vi har allerede udvidet samlevertestamente (hun vil ikke giftes) og er begunstiget i hinandens forsikringer osv., ligesom vi sørger for at fylde hendes pension og lignende op sideløbende med min, så vi er sikret i forhold til dødsfald.

MEN

Jeg vil faktisk gerne sikre mig, at hun ikke står med ingenting i tilfælde af, at vi skulle gå fra hinanden. Hvordan gør jeg bedst det? Er det simpelthen bare at få skrevet ned, at hun ejer 50% af huset fx? Det ved jeg ikke, om hun vil have det godt med, men hvis det er den eneste måde.
Er der andet, jeg kan gøre?

Edit: og hvad havde I selv gjort her? Er jeg håbløst romantiker, eller forstår I mig? 😅
Edit 2: Vi har ikke og skal ikke have børn.
Edit 3: Vi havde lige en hurtig men god snak over aftensmaden, inden hun forsvandt til dans, og det lyder til, at hun måske er åben over for noget ægteskab. Giv mig en finger og jeg stjæler hele hende: jeg tror sgu måske, vi skal giftes alligevel ❤️


r/dkfinance 23h ago

Investering Nordnet nyt design

Upvotes

Er jeg den eneste, som er irriteret over at mine aktier i plus nu er blå/cyan farvet i stedet for logiske grøn.?


r/dkfinance 5m ago

Investering Saxo: to forskellige WEBN ETF?

Upvotes

Hvad er forskellen på de to forskellige WEBN? Og hvad er jeres foretrukne og hvorfor?

Jeg er på udkig efter et sted at sætte mine penge de næste 30 år og ikke kigge på dem før


r/dkfinance 2h ago

Investering Aktiespillet

Upvotes

Nogen der ved hvorfor så mange aktier ikke kan fremsøges i denne udgave af aktiespillet? F.eks. GameStop/GME.


r/dkfinance 1d ago

Skat Renter på restskat efter rettelse af foreløbig ejendomsvurdering

Upvotes

Som mange andre boligejere har jeg haft en foreløbig ejendomsvurdering for 2024 som Vurderingsstyrelsen nu har rettet til en endelig vurdering. Jeg står til at betale et ret lille beløb, ca 650 kr, men på dette beløb er der yderligere renter på sammenlagt godt 50 Kr.

Jeg betaler selvfølgelig min restskat, men jeg er sur over renterne. Det er ikke beløbets størrelse jeg har et problem med, derimod det principielle i at jeg - og tusindvis af andre boligejere - ikke har haft nogen jordisk chance for at undgå at betale for lidt i skat, og at inkompetence og forsinkelser nu resulterer i en tvungen rente på et lån jeg ikke har bedt om.

Jeg synes at jeg har læst om en lignende sag hvor boligejeren har klaget over noget lignende og fået medhold. Er der eventuelt nogen her der er i samme situation som mig og ved om det kan svare sig at klage? Som sagt er jeg ligeglad med pengene, jeg går mere op i at vi ikke skal acceptere et Kafkask skattesystem hvor inkompetence og forsinkelser hos politikere og myndigheder bare bliver til en ekstraregning til borgerne.


r/dkfinance 13h ago

Privatøkonomi Bank med bedste netbank / app

Upvotes

Undskyld for min dårlig dansk!

Danskebanks app har lige opdatered og nu kræver igen apps fra FDroid eller APKer og spørge mig til at fjerne dem eller så kan jeg ikke bruge deres app.

Jeg har også haft virkelige dårlig kundeservice med dem og vil gerne væk, så vil faktisk bare finde ud at vilken banker har gode apps!

Takker!

Har læst reglerne men ikke heeelt sikker at jeg må post spørgsmålet.


r/dkfinance 19h ago

Privatøkonomi Hjælp til økonomi

Upvotes

Hej - M30, nyligt single efter mange års forhold. Jeg har behov for noget input til hvad der giver bedst mening i min situation.

Eks-kæresten og jeg har valgt at vores veje skal skilles og i den forbindelse skal vores fælles bil og lån hertil fordeles.
Det er en Tesla model 3 Long Range fra 2021 hvor vi skylder cirka 225.000

Bilen er noget mindre værd desværre - men vi er blevet enige om en fordeling hvor hun "køber sig ud" af den og jeg så overtager lån og bil. Det er cirka 50.000 hun betaler for at blive købt fri - så gælden der skal udbetales er cirka 170.000

Udover billånet har jeg et mindre SU lån på cirka 35.000

Jeg har cirka 200.000 i aktier på min ASK som jeg ikke helt kan finde ud af om jeg bør sælge for at udbetale billån samt SU lån for at være helt gældfri og starte økonomisk forfra ift. investeringer.
Udover aktier har jeg 50.000 på en opsparing også

Jeg tjener cirka 32.000 efter skat om måneden.

Budgettet herunder er med udgangspunkt i at beholde billånet men som nævnt kan jeg ikke finde ud af om det giver bedre mening at få det ud af hverden og være helt gældfri.

Hvad ville i gøre i min situation?

Budget:


r/dkfinance 19h ago

Bolig Sameje

Upvotes

Min kæreste og jeg har købt hus sammen til 3,7 mio. kr., og jeg er blevet lidt i tvivl om, hvordan vi bedst og mest fair skruer vores samejeoverenskomst sammen.

Jeg kommer ind i huskøbet med en opsparing på 1,1 mio. kr., mens min kæreste ikke kommer med nogen opsparing.

Af mine 1,1 mio. har jeg lagt 700.000 kr. kontant i udbetaling på huset. De resterende 400.000 kr. har jeg sat til side til renovering af huset samt møbler og andre ting til vores fælles hjem.

Tanken har indtil nu været, at vores samejeoverenskomst skulle sikre, at jeg får mine 1,1 mio. kr. tilbage først, hvis vi en dag går fra hinanden/sælger huset, hvorefter en eventuel resterende friværdi deles 50/50.

Men nu er jeg blevet i tvivl:

Giver det overhovedet mening at skrive alle 1,1 mio. kr. ind i samejeoverenskomsten, når kun 700.000 kr. reelt er skudt ind i selve huset?

Eller bør samejeoverenskomsten kun sikre de 700.000 kr. i udbetaling, mens de 400.000 kr. til renovering håndteres separat – fx ved at dokumentere de beløb, der faktisk bliver brugt på forbedringer af huset?

Jeg synes på den ene side, at det er rimeligt, at jeg bliver sikret for de penge, jeg lægger i vores fælles bolig. På den anden side virker det også mærkeligt, hvis fx en sofa, spisebord og andre møbler ender med at indgå som et “indskud” i huset.

Hvordan har andre gjort, når den ene part kommer med markant mere egenkapital end den anden – og samtidig betaler for en stor del af renoveringen?


r/dkfinance 13h ago

Investering Moving portfolio from Germany to DK - liquidate or transfer?

Upvotes

Hello everyone,

Long story short: I accepted a position in Denmark and need to figure what's the best approach to handle my investments. Tax return preparation in both Germany and Denmark is covered by my new employer, so all that remains is to get my portfolio over from Scalable Capital to NordNet.

The details:

- Portfolio is around 130k EUR, split amongst 3 ETFs (ishares msci world/emerging + global bonds, all accumulating)

- I'll definitely sell the bond ETF after moving, and perhaps the other two as well (and buy equivalent funds that aren't inventory-taxed).

- I've already moved to Denmark.

I'm considering two options:

- Request Scalable to transfer the portfolio to NordNet. Not sure about the costs/average time (worst case is six weeks?). Have to contact both brokers to check the feasibility.

- Liquidate the portfolio and transfer the cash. Would have to request a tax refund since I'm now a tax payer in DK. There's also the fees due to all the jumps (Scalable -> N26 -> Lunar -> NordNet) and FX conversion.

What's the best option in my situation, or the less bad one? Have I missed anything that might simplify the process?

Thank you for reading this far 💎✋


r/dkfinance 22h ago

Investering Undgå negativ rente hos SAXO ved indbetaling til ASK

Thumbnail
Upvotes

Att: ASK kunder hos Saxo.

Benytter man sig af den anbefalede indbetalingsmulighed "Hurtig overførsel" ryger de indbetalte penge ind på aktiedepotet. Herefter skal man så manuelt flytte dem til ASK, via en intern overførsel, for at kunne bruge dem til køb på ASK. Gør man det samme dag som indbetalingsdatoen, så betaler man rente til Saxo.

Det er lige snedigt nok, da man eksempelvis ikke gør det med bankoverførsel, som de "sjovt nok" ikke anbefaler.

Bare lige et hint fra undertegnede, som ikke kunne forstă, at mit tomme aktiedepot blev ved med at trække negativ rente.


r/dkfinance 18h ago

Privatøkonomi Valg af lån til nyt hus i storkøbenhavn

Upvotes

Hej guru'er,

Vi er et par med et barn på 2 år, som ikke længere synes at 2 værelseslejligheden er stor nok mere. Har set på et par byggegrunde rundt om i storkøbenhavn til en 5 mio for grunden - hvor der enten skal byggemodnes (en 200k) eller rives ned (en 250-300k). Ønsket er at bygge et hus på en 160-180m2. Ud fra diverse tilbud fra typehusfirmaer (hybel, milton) kan det gøres for 8.5 mio ialt, men realistisk bør vi nok sigte efter 9.5mio. Hvor realistisk virker det for jer?

Vi lægger i øjebilkket en 40k til siden hver måned (har udbetalt bil der er relativ ny), så banken brokker sig ikke over rådighedsbeløbet.

Opsparing har vi 3.6 mio, så vi skal låne en 5.9 mio. Vores samlede indtægt før skat er lidt over 2 mio om året. Selvom regnestykket umiddelbart går op, så er et lån på ~6 mio alligevel en del, og jeg er lidt i tvivl om vi bør gå efter fast 4% (kurs 95), eller nok 5% dengang.. eller om vi skal gå efter prioritetslån (jydske frihed, prioritet+ eller danske bolig fri). Jeg er ikke specielt risikovillig, men de fleste nyheder beskriver en stadig tiltagende procentdel af nye lån er prioritetslån - og er lidt fristet. Givet at de 9,5 mio er fornuftige som budget resulterer det i en belåningsgrad på 62%, og jeg tænker at man burde søge mod større risiko. FF4% gør også stor brug af rentefradrag, men hvem ved hvad politikerne nedsætter det med en dag. Hvad ville i have valgt i vores situation - køre FF sikkert, fuld risiko, afdragsfrihed og investere resten eller?


r/dkfinance 1d ago

Investering Sælge aktier for at starte en aktiesparekonto eller lade dem stå?

Upvotes

Jeg har i øjeblikket en investeringskonto hos Norm Invest, hvor der står lige knap 95.000. Jeg kan forstå, at mange faktisk anbefaler en aktiesparekonto som ens første pga. den lave beskatning.

Lige nu tjener jeg ikke nok til at kunne ramme indskudsloftet før efter fem år-ish, medmindre jeg begynder ret aggressivt at smide i den - vil dog også gerne kunne leve lidt ved siden af 😅

Vil I anbefale:

  1. Sælge ud af investeringskontoen for at starte en aktiesparekonto op?
  2. Lade investeringskontoen blive, som den er, og så starte en frisk aktiesparekonto op ved siden af for at arbejde hen mod at maxe den ud, inden jeg vender tilbage til investeringskontoen?

r/dkfinance 22h ago

Bolig Banklån (boliglån)- skifte bank

Upvotes

Hejsa

Jeg er pænt træt af vores bank (arbejdernes). Derfor overvejer vi at skifte.

Er der nogen af jer, der har prøvet at skifte bank, og så få den nye bank til at overtage banklånet (bolig lån) på lavere rente?

Vores rente er pt 6% hos arbejdernes.


r/dkfinance 13h ago

Investering 18-årig der vil i gang med at investere

Upvotes

Hej! Jeg er 18 år og vil gerne i gang med at investere. Jeg har været til et møde med min bank (AL-bank), hvor vi kiggede på nogle af mulighederne. De har noget som hedder en Investeringskonto FRI, som lød klogt nok at vælge, men jeg har så set at der muligvis er mange penge at tabe pga. gebyrer og sådan. Jeg har en opsparing på ca. 70.000 kr. og vil gerne ud og rejse om tre års tid. Men slet ikke fordi jeg vil bruge alt på det tidspunkt, da jeg tænker at have noget af det stående rigtig længe. Hvad ville være smart for mig at gøre?


r/dkfinance 23h ago

Investering Aktivfordeling, herunder kontanter vs. FairRENTE

Upvotes

Kære Hestenet

Jeg har brug for nuancer ift. fordeling af mine aktiver, og fordele/ulemper ved kontanter kontra FairRENTE.

Lidt baggrund - 23-årig studerende med 4 år tilbage på videregående uddannelse. Sabbatårsarbejde har givet mig mulighed for at skabe min nuværende opsparing. SU og boligstøtte gør netop, at jeg mere eller mindre kan gå i nul de fleste måneder. Realiteten er dog, at øl smager godt, og der derfor trækkes en smule på opsparingen hver måned - Med stor fornøjelse. Netop landet et studiejob, hvorfor jeg forventer, at kunne spare op under studie. Derfor overvejer jeg nu at fordele mine aktiver anderledes.

Nuværende aktiver, ekskl. mindre pensionsopsparing:

Eftersom jeg ikke har modtaget løn i lidt mere end et år, har jeg haft en del kontanter på min opsparing hos Jyske Bank - Simpelthen for at kunne have en finansiel tryghed. Denne opsparing giver mig en rente på 1,2%.

Jeg overvejer nu, efter at have landet et studiejob, at kaste cirka 50.000 kroner ind til Saxo, for at investere hele molevitten i STIIAM (eller noget lignende). Grundet min lange tidshorisont tænker jeg blot at købe som lump sum.

En anden overvejelse er dog, at sætte en del af mine kontanter i FairRENTE, som jf. deres side d.d. giver 2,2% i rente. Ved et køb for 30.000 kroner på Saxo vil det give mig totale omkostninger for både køb og salg på 55,18 kroner. Min tanke er dog, om der er nogle faldgruber ved FairRENTE? Omkostninger som jeg overser? Så vidt jeg forstår det beskattes produktet som kapitalindkomst? Skal man reelt set se FairRENTE som en kontant opsparing, som man nemt kan trække sig ud af - Og dermed kan placere mere i den fremfor at have den kontant?

Mulig fordeling af aktiver, ekskl. mindre pensionsopsparing:

På forhånd mange tak.

Er ikke så ferm til at poste på Reddit, så beklager, hvis formateringen med vedhæftede tabeller er helt fra den.


r/dkfinance 2d ago

Privatøkonomi Håndværkeres løn stiger mere end akademikernes | Business

Thumbnail
berlingske.dk
Upvotes

r/dkfinance 19h ago

Privatøkonomi Kunde direkte hos Realkredit Danmark

Upvotes

Er der nogen her, som er direkte kunde hos et realkreditinstitut? Altså udenom en bank?


r/dkfinance 14h ago

Investering TCG

Upvotes

Er der andre her, der også investerer i sealed Pokémon eller One Piece?
Jeg har de sidste par måneder investeret omkring 40.000 kr. i sealed Pokémon og er for nylig også begyndt på One Piece.
Jeg tænker langsigtet og ser det som en alternativ investering fremfor bare at have pengene stående i banken.
Tror I, sealed og kortmarkedet er en trend, eller er det kommet for at blive? Jeg synes selv, flere og flere har fået øjnene op for TCG-investering.
Hvad tænker I? Og hvad investerer I selv i?


r/dkfinance 1d ago

Bolig Førstegangskøber - finansieringboliglån og opsparing til nyt tag

Upvotes

Vi er en familie, der har udsigt til snart at skulle på boligmarkedet. Vi er faldet for et hus/beliggenhed hvis tag snart står til udskiftning. Vi har fået vurderet, at det koster 400.000 at få det skiftet. Tagarealet er ikke så stort, men det er asbest, og når vi søger tilbud på nettet er det også det estimat vi får (spænd 340K-410K) Det er en udgift, vi ikke ønsker at tage lige nu, og vores byggerådgiver har sagt at vi med små reparationer og holden øje godt kan få det til at holde i 5 år. Ved at vente undgår vi endnu større banklån og kan til den tid - estimeret - få det under realkreditten. Det er baggrunden for spørgsmålet.

Egentligt havde vi tænkt os at tage fastforrentet 30 års lån med afdrag, men pga. udsigt til nyt tag er vi blevet interesseret i F5 med afdrag. Derudover er vi heller ikke helt glade for kurs på fastforrentet 30 års til 4,1% lige pt, og synes vi smider mange penge ud bare på at optage lånet.

Vi vil i den 5 årige periode spare 4000 op om måneden til vedligehold + nyt tag. Hvis bare de 3000 af dem går til taget, vil vi have 180.000 i kontanter til den tid - resten håber vi kan finanseres af friværdi, hvilket ser yderst muligt ud selv med en pessimistisk forventning til stigninger de kommende 5 år. Det er en forstad til Aarhus.

- Vores plan om F5. Er der andre lånemuligheder vi bør overveje når vi har planer om at udskifte tag - og dermed forventer at omlægge lån alligevel?

- Opsparingen til det nye tag. Er det at placere dem på en højrentekonto den bedste mulighed? 5 år er vel for kort en tidshorisont til at sætte dem på andet?

Vi har møde med vores bankmand i denne uge, men han er jo bankens mand og ikke vores … 😊


r/dkfinance 1d ago

Investering Algotrading

Upvotes

Jeg har bygget en algotrader, der handler amerikanske aktier via Alpaca.
Jeg har for nyligt postet rigtige penge i, efter at have Paper-tradet og testet i et par måneder.
indtil nu ser det OK ud med P/L på $206 , og Max DD på -2,1%
dog er det endnu for tidligt, at få noget brugbart ud af Sharpe, Sortino osv, da den ikke har lavet mere end 47 handler (P.t. er Sharpe 5,45, Sortino 9,85, hvilket virker urealistisk højt)
Findes der mon andre, der selv har leget med at bygge deres egne algotradere, og har god erfaring med det?


r/dkfinance 1d ago

Bolig Skrå konvertering eller vente til renovering

Upvotes

Jeg kan se at min restgæld vil falde med ca. 80k hvis jeg konverterer mit 4% FF til F kort. Er det grund nok til at skifte, hvis vores risiko appetit har ændret sig?
Vi står over for en renovering af huset og genvurdering indenfor 1-3 år, så måske man skulle vente til der?
Restgæld ca. 2.5m.


r/dkfinance 1d ago

Privatøkonomi Særeje / ikke særeje? Gode råd til ulige økonomi i et parforhold

Upvotes

Hej hestenet

Min forlovede (K32)og jeg (M29)skal giftes indenfor et år år. Sammen har vi et barn på 1 år og kører “næsten” fuld fællesøkonomi (alt på én budgetkonto der dækker alle faste udgifter, og overskud deles ud som “lommepenge” man kan spare op eller investere eller bruge). Jeg arbejder fuldtid og min kæreste studerer lige nu

Vi bor i hendes lejlighed som er uden gæld og vurderet til 6 m. Den vil hun have særeje på når vi skal giftes.

Vi deler alt andet økonomi (fællesnødopsparing, ferieopsparing etc) 50/50. Vi har dog hver en aktieopspring som vi ikke har besluttet er fælles endnu selvom der står lige meget på begge.

Hvordan ville I gribe sådan en situation an som mig? For det bliver nok svært for mig at “kæmpe mig op” og føle mig på lige fod økonomisk når nu hun gerne vil have særeje. Hvordan ville I gør hvis vi i fremtiden skal købe et hus sammen? Ville I sige, hun kan lægge 6m jeg kan lægge 1m. Ved salg får hun 6m jeg får 1m og overskud deles?

Har I andre gode råd eller strukturer til vores situation?


r/dkfinance 20h ago

Investering Min portefølje i fredags:

Upvotes

Novo Nordisk 17,7 % --- Var med en stor del af vejen op - og nu forhåbentligt snart ved bunden. Har tilføjet til min beholdning i kurs cirka 320. Er stadig i +10% overalt med min NOVO beholdning - men her har jeg godt nok tabt rigtig mange penge de sidste par år. Fik heldigvis solgt nogen i kurs +900. Har nu alt alt for meget i NOVO i forhold til min egen oprindelige plan om risikospredning. Svinger mellem at jeg nu må blive ved med at have is i maven - eller om jeg bør erkende tabet og reducere i beholdningen. 

Danske Bank 14,9 % --- købte den for ret mange år siden da jeg tænkte det var en kedelig sikker investering. Havde dengang købt rigtig mange i kurs cirka 250 og var så med hele vejen ned i kurs 70 - eller hvad den nu var nede i da det så værst ud. Til sidst holdt jeg op med at kigge på kursen, da jeg blev i rigtig dårligt humør af at se på det. Jeg fik dog heldigvis købt flere nede af mod bunden, omkring kurs 90, og nu de seneste år er den bare gået op op og op. Skal nok snart have barberet lidt af toppen af beholdningen igen. Min klart bedste aktieinvestering til dato i kroner og øre.

Tryg 12,50% ---- forsikring - måske verdens kedeligste aktie, men med udbytte. En klippe i stormvejr (håber jeg).

WEBN (Verden index) - 5,7% --- Har købt ind i WEBN for nyligt og den er allerede oppe med næsten 5%. Jeg investere via et aktiedepot i mit holdingselskab - så jeg er i forvejen lagerbeskattet. Jeg er ved at komme frem til at jeg nok ikke ved mere om aktier end alle mulige andre investorer - i hvert fald ikke noget jeg har været i stand til at omsætte til et merafkast ift mere risiko. Som der stod i en økonomi bog jeg læste engang 'De andre investorer kan også læse og skrive'. Over mange år, tror jeg ikke rigtig selv på at jeg kan slå denne fonds afkast, som med en lav omkostning på 0,07% årligt gør mig til medejer af aktier i omkring 2800 forskellige store og mellemstore selskaber fordelt over hele verden. Jeg overvejer at flytte mere over i denne ETF. Min eneste bekymring er her at man i fonden har over 60% af pengene i amerikanske aktier. Ja og så bliver man jo også medejer af SpaceX, Tesla og alle mulige andre selskaber som sikkert er udmærkede selskaber - men hvor jeg har meget svært ved at forstå hvordan prisen på aktierne kan være så ekstrem høje. Med WEBN køber man både lort og lagkage. Til gengæld får man jo via WEBN en spredning af risiko der er helt fantastisk.

ISS 2,9 % --- Rengøringsfirma. Uanset hvordan det går i verden er der et lokum og et kontor der skal gøres rent. Det går OK med denne investering.

Nordea 2,6% - Nordisk bank. Ja det går sådan set fint nok. 

NKT 2,4% - Kabelproducent. Min klart bedste investering i %-vis afkast - langt over +400%. Alle vil åbenbart købe kabler til elbiler, datacentre, solceller, varmepumper. Alt skal over på el og det skal der bruges kabler til.

VISA 2,4 % --- Betalingskort og løsninger. Købt for at være kedelig, men er over år steget markant.

TEVA 2,3% --- Kopimedicin. Robin hood inden for medicin. Jeg var langt nede, nu væsentligt oppe.

FLSmith 2,3% --- Minedrift udstyr. 'dig baby dig'. Har været en OK investering for mig.

ALLIANCE 2% -- kedelig tysk forsikringsaktie som bare tøffer derudaf.

CARLSBERG 1,7% --- det har virkelig virkelig været en dårligt investering for mig. Senest har vi foræret Putin et bryggeri som vi selv købte til omkring 60 mia. Det var flot set - lad os give bestyrelsen en lønforhøjelse.

Johnson & Johnson 1,7% --- verdens største medicin selskab, lidt kedelig men stabil.

Coca Cola 1,7% --- drikker selv cola zero i bekymrende mængder, har ingen planer om at skifte til anden læskedrik.

SAP 1,4% --- Kæmpe tysk softwarefirma, faldet noget tilbage men tror stadig på den.

Walt Disney 1,4% -- Film og forlystelsesparker. Jeg tror også mine tipoldebørn kommer  til at se tegnefilm.

DSV 1,3% -- Kører rundt med ting i lastbiler mv. og tjener gode penge

Novonesis 1,1% --- Enzymer til vaskemidler og alt muligt andet godt. Det går ok med min investering.

Vestas 1% --- Vindmøller laver grøn strøm til min elbil og alt muligt andet, det skal vi da bruge.

Per Aarsleff 1% - Entreprenør- og byggekoncerner. Byggemand Bob graver, bygger og tjener penge.

Sampo 0,9% - Kedelig finsk forsikringsselskab tjener penge,

BMW 0,9 % - Tysk bilproducent. Jeg så mig ved købet af denne aktie  blind på en meget lav P/E værdi og tænkte at det var et godt tilbud, kæmpe fejl investering.

Demant 0,8% - Høreapparater , tænker der bliver flere ældre og de skal bruge produktet.

Pandora 0,8% - Betalbare smykker sælger tilsyneladende godt og med god profit -  godt udbytte.

Alphabet 0,9% - den skulle jeg bare have købt mange flere af, da jeg købte et lille bitte smule.

Apple 0,8% - den skulle jeg også bare have købt mange flere af - da jeg købte lidt.

Mærsk 0,8% - Sejler rundt med containere - lige nu tjener de mange penge. Over tid ikke et godt afkast der er præsteret. Jeg er dog kommet ind på et godt tidspunkt i den her.

Rockwoll 0,8% - Stenuldsisolering. Super godt for miljøet. Har dog lige selv kørt noget på genbrugspladsen - det skulle i en container til deponi. Hmm. Min investering er nede med cirka 10%.

Schouw & Co 0,7% - Ejer og driver flere mindre firmaer. OK investering, men ikke noget imponerende.

Mastercard 0,7% - Kreditkort udbyder. Købt for at være kedelig - men det går godt.

Mercedes Benz 0,7% - Uhh det var en fejl mere. Tysk bilproducent, jeg er nede med cirka 40%

H&M 0,7% ---  Billigt svensk modetøj. Endnu en af mine fejlinvesteringer.

Coloplast 0,8% --- Dygtige folk der laver stomiposer og andet godt, men jeg fik købt aktien alt for dyrt og den er nu faldet i kurs.

Amazon 0,6% -- Det går stadig godt her. Der er selve e-handelsplatformen, men også hosting og AI og alt mulig andet hvor er de med fremme.

Ericsson 0,6% --- købt den fordi at de skulle tjene kassen på 5G, men det er ikke sket.

Verizon 0,6% -- Hvorfor købte jeg i det hele taget denne aktie? Det var vist også noget med 5G Fejlinvestering indtil videre.

ALK Abello 0,6% ---  Vaccine mod støvallergi og andre allergier. Det går OK. Jeg tror på det. Har selv flere med allergi i familien, man skal spise én pille hver dag i en årrække og så en dag er allergien væk. Det er smart. De piller koster dollars hvis man regner det sammen hvad sådan en pillekur løber op i samlet set.

AirBNB 0,5 % --- har været nede og er nu oppe lidt over min købskurs. Ikke nogen stor investeringsmæssig succes endnu.

Volkswagen 0,5% --- Tysk bilproducent - kørt over af Kina og har nok også selv sovet i timen. Virkelig dårlig investering for mig. 

D/S Norden 0,5% -- Sejler rundt med tørlast og olie. Det går OK.

Starbucks 0,4% - Sælger dyr kaffe i deres +27.000 butikker, det går OK, men ikke nogen hurtigløber.

PepsiCo 0,45% - Fødevarer, chips og læskedrikke. Pepsi Max smager også OK. Det går på det jævne for mig med denne aktie.

Bavarian 0,4% - Vaccineproducent. Skulle have solgt mine aktier da der var nogen der ville købe selskabet. Men det går ok med den investering.

Genmab 0,4% - Udvikler produkter til behandling af kræft. Det går OK med mine aktier. 

Torm 0,4% --- Sejler rundt med olieprodukter. Ikke nogen god investering for mig indtil videre.

BASF 0,4% --- Tysk kemi, det har været en klar fejlinvestering.

META 0,3% - Facebook tjener kassen. Skulle bare have købt mange mange flere.

Daimler Truck 0,3% - Tysk lastbilproducent. Det går faktisk OK med de lastbiler. 

Lundbeck 0,3% - Medicin. Endnu et fejlkøb.

Kraft Heinz 0,3 %. -- Verdens bedste ketchup mv.. Men jeg er et fjols sammen med Warren Buffet. Kæmpe fejl at købe den aktie på det tidspunkt hvor jeg købte.

Royal Unibrew 0,3% --- Faxe Kondi er verdens bedste sodavand. De har også andre gode produkter. Tror på de kommer igen.

Better Collective 0,2% --- Driver forskellige medier indenfor emner som man ser utrolig mange reklamer for på TV. ’Jeg kom ind i aktien på et dårligt tidspunkt og der er nu ret langt op til min købskurs.

GN Store Nord 0,2% --- for pokker- og nu har de ikke engang høreapparater længere.

Alibaba 0,1 % -- Kinesisk IT firma. Troede den var billig da jeg købte den - det var den ikke.

Kontant: 2% stående i banken til 0% i rente

Alt i alt har jeg et samlet aktieafkast på omkring +45%  over de sidste 5 år. Det er vel sådan set godt nok? Jeg har slået op at Globale aktiefonde generelt over den seneste 5-årige periode har givet et samlet akkumuleret afkast på cirka 31-33%.  Så jeg har måske ligefrem slået benchmark set over de sidste 5 år. Er jeg mon i virkeligheden et finansgeni ? Næppe. :-)

(UPDATE HER - det er netop gået op for mig at mit afkast over de sidste 5 år i virkeligheden er et reet dårligt afkast og at verdensindexet er steget væsentligt mere - giver god mening med mine NOVO aktier))

Jeg er ikke blind for at der er rigtig rigtig mange fejlinvesteringer imellem mine aktier. Det er sådan set udelukkende min investering i Danske Bank der har reddet min - i forhold til et hæderligt samlede afkast over de sidste 5 år. Jeg har allerede hjemtaget meget af  gevinsten I Danske Bank - dels til forbrug, men også til at købe flere Novo aktier i kurs 320. Det var så endnu en fejl - indtil videre i hvert fald.

Men hvad har min risiko mon været i de 5 år? Det har jo nok været meget mere risikabelt end et kedeligt verdensindeks. Danske Bank kunne have været gået  konkurs dengang - modsat går 2800 af verdens største selskaber ikke alle sammen konkurs (WEBN).

Fremtiden: Tror jeg at jeg vil flytte mere over i WEBN fremover - eller måske nogle andre fonde også. Overvejer også om en udlejningsejendom var noget for mig - også set ift lagerbeskatningen på aktierne.

Alder: 50 år

Risikoprofil: Ja det er jo et godt spørgsmål? Når man har haft for mange Danske Bank aktier fra kurs 250 og ned i kurs 70 - så er det jo nede i kurs 70 hvor man skal spørge om man rent faktisk nu har høj risikoprofil. Jeg kan godt huske det - det var ikke sjovt. Jeg kan ikke li’ risiko - men jeg kan godt li' afkast. Tror derfor stadig jeg vælger: Høj risikoprofil.

Formål med investering: Primært at bevare mine penge ift. købekraft/inflation. Det er min pensionsopsparing. Sekundært få et afkast.

....ved ikke rigtig hvad jeg vil med dette indlæg - selvterapi måske. 

Men man er selvfølgelig velkommen til at skrive hvad man tænker. 

God dag derude.


r/dkfinance 1d ago

Privatøkonomi Budget - noget unormalt?

Post image
Upvotes

2 voksne og 1 barn.

Er der noget der er fuldstændigt sindssygt eller ser det overordnet fint ud?

Edit -indtægt er omkring 42-44.000 efter skat, jeg sparer min. 6.000 op om måneden, hustruen vides ikke endnu da hun er i gang med at blive udredt for sygedom.

Vi får begge 11% arbejdsgiver betalt pension og 2% egenbetaling, derudover har vi SH tillæg på 15.7% af indkomsten. SH bliver brugt til helligdage og ellers bliver det resterende udbetalt sidste løn i december.

Huset er vurderet til 1.700.000 og vi har en restgæld på omkring 1.350.000